Der er langt mellem de gode nyheder i radio og fjernsyn for tiden. De mange terrorangreb i verdens urocentre er medvirkende til at skabe usikkerhed om fremtiden. Vi bliver bekymrede for resten af vort liv. Vi spekulerer på, hvilken verden vi kommer til at efterlade til vores børn og børnebørn. Vi føler os magtesløse over for verdens ondskab.
De gode nyheder findes imidlertid. De kommer ovenfra og fortæller, at Gud vil gøre op med lidelse og krig, terrorisme og frygt. Han vil skabe en ny jord, og han vil gerne gøre en forskel i menneskers liv allerede nu. Alt dette hører med til Guds dagsorden, fortæller denne bog os.
Godt nyt fra oven beskæftiger sig med Guds svar på menneskers mange spørgsmål, og den præsenterer Guds løsning på moderne menneskers problemer.
Opdag selv Guds fremtidspanorama.