Dansk Bogforlag

Mod en bedre fremtid

Af Ellen G. White

ISBN: 8775323273

Udgivet af Dansk Bogforlag

Vælg variant:

Så er den her i en helt ny udgave. Samme spændende indhold, men nu i en mere læsevenlig udgave.

Da Martin Luther i 1517 opslog sine 95 teser på døren til Stiftskirken i Wittenberg, blev det signalet til et vendepunkt i den kristne kirkes historie. En reformation var ved at se dagens lys - og dens tilhængere, protestanterne, mente nu at være på vej mod en bedre fremtid.

Siden da har reformationsbevægelsen fået mange ansigter - og mange fortalere. Nogle har ønsket at fortsætte, hvor Luther slap; andre har søgt at holde igen - og om muligt søge forligelse med den romersk-katolske verden.

Ellen G. White - denne bogs forfatter - pegede allerede i 1888 med profetisk klarsyn på den udvikling, der ville ske i den kristne kirke - og mødte naturligvis modstand. Hendes påstande om, at man i det frihedselskende USA skulle nå til et punkt, hvor man ville forsøge med lov at få alle kristne til at handle ens, var for utrolige. Strømninger i både USA og Europa har imidlertid vist, at hun havde ret.

Dansk Bogforlag har genudgivet denne bog på opfordring fra adskillige læsere, der selv har fundet stof til eftertanke i Ellen Whites udlægning af den kristne kirkes historie - og som ønsker at give nye læsere mulighed for at finde håb om en bedre fremtid.

Bogen har tidligere været udgivet med titlen Den store Strid og Konfrontation

 

Om forfatteren

Ellen G. White (1827-1915) var en af grundlæggerne af Syvende Dags Adventistkirken. Hun havde bemærkelsesværdige åndelige gaver, og Adventistkirken opfatter hende som en profet, som gennem en lang række syner modtog vejledning fra Gud om en lang række emner, bl.a. forståelse af Bibelen, organisering af menigheden og den enkeltes åndelige liv.

Ellen G. White skrev gennem sit liv en lang række bøger, som har været til opmuntring og inspiration for millioner, og som er udgivet på over 140 sprog.

Blandt nøgleværkerne i hendes forfatterskab er "Den store strid" (også udgivet under titlerne "Konfrontation" og "Mod en bedre fremtid") og "Vejen til Kristus". Disse og mange andre kan købes hos Dansk Bogforlag.

Se mere af Ellen G. White

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag mails med nyheder og gode tilbud.